Gå til produktoplysninger
1 af 1

Forlaget Eftermiddag

Dansen Latteren Livet - erindringer af Tekla Irene Walther

Dansen Latteren Livet - erindringer af Tekla Irene Walther

Normalpris 200,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 200,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat.
 Flere betalingsmuligheder

Dansen Latteren Livet - erindringsbog af Tekla Irene Walther 

'Det er aldrig for sent at blive gammel. Man skal tage imod alderdommen og være nysgerrig.'

Tekla blev født i 1925 og udgiver her i 2025 sine erindringer. Hun var sidst i en søskendeflok på 17, og der var stille på gården i Outrup i Vestjylland. Hendes mors kvinderåd til hende var: 'Du må ikke vise dine hænder frem, eller spejle dig! Det er godt for maven at grine.' 

Tekla har som sundhedsplejerske i Ballerup Kommune været med til at starte mødregrupper op. Ideen var at samle syv mødre, der havde født på samme tid og som boede i samme område. Mødre skulle mødes en gang om ugen og her diskutere udfordringer og glæder. Baggrunden  var, som der står i bogen, at 'en familieforøgelse er en ny og sårbar situation. Særligt for førstegangsfødende.' Vi, der blot kender lidt til historien ved, at mødregrupper har været en utrolig succes i Danmark og betydet meget for rigtig mange nye mødre.   

Bogen handler om Tekla Irenes Walthers liv. Flere kapitler er helliget hendes store engagement i latteryoga igennem årene. En særlig hyldest har hun til latterinstruktør Hanne Gottlieb, og bogen giver en god indføring i, hvordan læserne selv kan komme igang med denne muntre aktivitet. Latterens Verdensdag blev markeret på Rådhuspladsen i København 9. januar 2001 - og naturligvis var Tekla der på pletten, som vi kan læse og se af bogens rige billedmateriale. 

Som det fremgår af titlen har dansen også været en vigtig del af Teklas liv. Hver onsdag forlader Teklas sin lejlighed i Stormgade i midten af København for at gå til dans. I bogen fortæller hun om alle de danseforestillinger, hun har deltaget i. Et af højdepunkterne var opførelsen af danseforestillingen Staying Alive på Det Kongelige Teater i 2014 under ledelse af instruktør Tue Biering.  

Bogen afsluttes med gode råd. Også at blive gammel. Hun skriver: 'Først i de senere år har jeg følt alderdommen. Man må selv fylde sin tid ud, andre kan ikke gøre det for en, så det er med at finde frem til noget, der optager en. ... Det er aldrig for sent at blive gammel. Man skal tage imod alderdommen og være nysgerrig.' 

Bogen er ikke udkommet på Forlaget Eftermiddag, men Marie Østergaard Knudsen og skrivditliv.nu har været involveret i nogle af dens kapitler. Omslag og indhold er lavet af Viktoria Smirnova-Senderovitz. 

 

Se komplette oplysninger